Nederlandse Omroep Stichting

Nederlandse Omroep Stichting
NOS Jeugdjournaals tidligere studie
Lanceret 29. maj 1969
Land Nederlandene
Sprog Nederlandsk
Sendeområde
Hele Nederlandene
Hovedkvarter Hilversum Mediapark
Søsterkanal(er) NPO 1, 2, 3, NPO Politiek, NPO Nieuws
NPO Radio 1, NPO Radio 2, NPO 3FM, NPO Radio 4, NPO Radio 5, NPO Radio 6
Eksterne henvisninger
http://www.nos.nl

Nederlandse Omroep Stichting (NOS) er et nederlandsk landsdækkende public service-selskab, som formidler nyheder, kultur- og sportsbegivenheder, underholdning og oplysning og er juridisk ansvarlig for en række radio-, tv-, tekst-tv- og internetopgaver.[1]

NOS' programsammensætning er baseret på de i medieloven fastlagte opgaver for NOS, loven foreskriver at NOS producerer udsendelser af både almen interesse samt for mindre målgrupper. Disse public service-udsendelser omfatter alt fra mindre, smalle produktioner, til faste, hyppigt udsendte programmer, som f.eks. nyhedsudsendelser. I den såkaldte "Medieoverenkomst" er disse programmer yderligere udspecificeret, hvori blandt andre de daglige nyheder, udsendelser fra parlamentet, dækning af fejringen af nationale hellig- og mindedage, og dækning af aktuelle almindelige og sportslige begivenheder, er nævnt.

Omkring 700 journalister og andre medarbejdere tager sig af de daglige udsendelser NOS Journaal (radio og tv avisen), NOS Jeugdjournaal (nyheder for unge), NOS Studio Sport, NOS Langs de Lijn, Met het Oog op Morgen, Radio 1 Journaal, NOS op 3 og forskellige nyheder og sportslige begivenheder. Hertil kommer, at NOS løbende bringer nyheder og meddelelser på NOS Tekst-tv og på internettet via www.nos.nl. NOS sendte i 2015, i alt 5349 timers tv og 4270 timers radio. Ved siden af sine egne programmer, sørger NOS for et samarbejde og koordinering af programmer af andre public service-stationer, på radio og tv i tilfælde af nødsituationer og store nyheder.

  1. ^ Artikel 2.34a, Mediawet 2008, Rijksoverheid

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search